Annonce

Annonce

Seks varianter af plantedrikke fra Rema1000

Rema 1000 har i al stilhed lanceret den nye private label serie Plante Køkkenet, som i første omgang omfatter seks økologiske plantedrikke, men discountkæden oplyser, at der løbende vil blive tilføjet nye varetyper under det nye brand. Foto: Rema1000

Økologiske plantedrikke er første skud på ny planteserie hos Rema 1000

Plantekøkkenet er navnet på en ny serie, som ifølge discountkæden kommer til at omfatte en bredere vifte af plantebaserede produkter.

Der er masser af medvind for salget af plantebaserede fødevarer, som med afsæt i klimakrisen har udviklet sig til en stærk global trend. Herhjemme finder flere og flere plantebaserede produkter vej til dagligvarehandlen, og ikke mindst antallet af økologiske plantedrikke er vokset markant de seneste år.

Nu hopper Rema 1000 for alvor med på plantevognen og introducerer sin egen planteserie 'Plantekøkkenet', som i løbet af de kommende år vil komme til at omfatte flere varekategorier, oplyser Christina Burgsø Martens, kategorichef i Rema 1000.

"Vi har netop lanceret de første produkter i Plantekøkkenet, som markerer startskuddet til en større serie," siger hun.

De første produkter er seks forskellige varianter af økologiske plantedrikke, som er baseret på havre, ris og soja. De sælges i et prisspænd fra 12,95 kr. til 16 kr.

Bliver Plantekøkkenet en ren økologisk serie?

"Nej, ikke nødvendigvis. Der kan være produkter, hvor dette ikke er muligt," siger Christina Burgsø Martens, som har travlt med at skaffe varer til den nye serie.

Af konkurrencehensyn ønsker hun dog ikke på nuværende tidspunkt at løfte sløret for, hvilke produkter der er i pipelinen, men hun oplyser, at det er planen løbende at lancere flere produkter til serien.

Rema 1000 har fået hjælp til at udvikle brand og produktdesign fra firmaet Everland, og ifølge Christina Burgsø Martens er det vigtigt at give varerne en stærk fælles identitet.

"Vi kan se, at kunderne efterspørger plantebaserede varer, så vi vil gerne give dem et letgenkendeligt mærke at navigere efter, siger hun.

Flere artikler fra samme sektion

Økojord A/S udbetaler for første gang udbytte til aktionærerne

Efter et år med et historisk flot resultat på 3,1 mio. kr. rundede selskabet, der står for opkøb af landbrugsejedomme for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond en ny milepæl ved for første gang at levere på tre bundlinjer og udbetale et mindre udbytte til aktionærerne.

16-05-2024 7 minutter

Europæerne spiser mindre og mindre kød

Siden 2019, da kødforbruget toppede, er det faldet godt 1,5 pct. årligt. Især forbruget af grisekød er faldet.

15-05-2024 1 minutter Forbrug,   Statistikker

Det Økologiske Høstmarked er meget mere end et udstillingsvindue

Der er mange grunde til at holde høstmarked, og for flere af de garvede høstmarkedsværter er det vigtigste ikke det ekstra salg, som det populære event skaber i løbet af de to sensommerdage.

15-05-2024 6 minutter